Den Spanske Borgerkrig

Den Spanske borgerkrig

Den spanske borgerkrig udbrød den 17. juli 1936 med en række fascistiske opstande. Den første udbrød i Spansk Marokko i Nordafrika og på de Canadiske øer. Hovedmændene bag disse opstande var en lang række højtstående officerer uden en
leder. Men som krigens forløb var der Franco der blev domineret til leder. Oprørene håbede på at de kunne få hele Spaniens hær i ryggen. Og de færreste regnede med at krigen ville vare i ca. 3 år. Rundt om landet blev der dannet små militser, uafhængig af republikken for at kæmpe imod Franco. Republikansk regering vidste ikke, hvor han skulle hente hjælp fra. Højrefløjen støttede hæren, og det eneste alternative var de revolutionære bevægelse, som ønskede at omstyrte republikken for at realisere deres egen mål.
Socialisterne og anarkisterne forlangte våben fra regeringen, så de kunne modsætte sig de militære oprøres. Oprørene bredte sig senere til det spanske fastland og en lang række vigtige byer. Oprørene havde sikret sig magten over de store dele af landet. Undtagen de vigtigste byer som Madrid og Valencia som stadig var på republikkens hænder. Derfor kontrollerede oprørende de store dele af Spanien. Men oprørende havde ikke så mange befolkning. De var i undertal, men til gengæld havde de dygtige officer bag sig.

Francisco Franco.

Francisco Franco var leder for den spanske fascistisk Falagen. Han fik magten efter den spanske borgerkrig, og beholdte den til sin død. Franco var med til at skabe en dels ting i Spanien. Han var et meget hjælpsomt menneske. Tyskland holdte meget af Franco, og hjalp ham igennem hele krigen. Senere hen efter 2. Verdenskrig begyndte USA også at holde med ham, og hjælpe. Grunden til USA hjalp til var fordi de var i gang med den kolde krig, så de ville reformere deres kapitale system. Francisco Franco døde i 1975. Efter hans død blev Juan Carlos kongen i Spanien, og overtog Francos plads. Franco udpegede nemlig selv Juan Carlos, og ville have han skulle være hans efterfølger.
Francos ”fjender” var sigøjnere som han ikke kunne klare at have i landet. Grunden til han ikke kunne lide dem var at de var arbejdsløse, og stod for en stor del af kriminaliteten, fordi de ikke arbejdede. Franco kunne heller ikke lide venstreorienterede personer, fordi de gik ofte ind for kristne værdier. Så derfor valgte Franco at skabe en fælles fjende for at samle landet under et.

Det fascistiske samfund havde dog positivt indflydelse på kunsten…
For ca. 70 år siden - den 26. april 1937 - blev byen bombet af tyske piloter for at støtte fascismen og general Franco under Den Spanske Borgerkrig. Pablo Picasso udførte et maleri, ved navn Guernica, som forestillede det bombardement tyske fly fra Legion Condor og nærmest jævnet med jorden for at støtte Franco. Det var første gang en civil by blev totalt ødelagt ved bombning i en krig, der foretog på den baskiske by Guernica under den Spanske borgerkrig. Det menes at mellem 250 og 1600 personer blev dræbt under angrebet Handlingen skabte stor vrede og gav anledning til Pablo Picassos berømte maleri Guernica, som symboliserer krigens rædsler. Forneden kan man se maleriet

picasso-guernica3-reduce.jpg

Fascisme:

Fascisme refererer til den udelukkende autoritære, politiske bevægelse, som styrede Italien fra 1922 til 1943. Siden 1960’erne er fascisme blevet opfattet som navnet på en politisk ideologi.
Omkring mellemkrigstiden var fascismen overalt en nydannelse, som i det militariserede bevægelse der splittede de traditionelle konservative partier. Mange unge blev tiltrukket af
det, og på den måde fik fascismen sit højdepunkt, som de ønskede at opnå.

Hvilke samfundsgrupper og ideologier kæmpede mod hinanden?

Tre stærke symboler i den fascistiske ideologi er gud, familien og fædreland.
Fascisterne i Spanien samarbejdede med den katolske kirke. Kirken fik en placering i undervisningssystemet, og ofte støttede præsterne det nye regeringssystem.
Den Romersk-katolske kirke støttede også Franco, men man ved ikke, om de gav ham finansiel støtte.
Fra alle verdenshjørner strømmede der frivillige til Spanien for at hjælpe til i kampen imod Franco. De frivillige var kommunister og anarkister. Mange af de frivillige var ikke i top til at kæmpe, fordi de ikke havde en god militær træning. Men de fleste frivillige løj over det og sagde de var i top ang. deres militære træning, for at komme hurtig i kamp.
Krigen begyndte og de lokale kommunister fokuserede på Sovjet – troen, kommunisterne skabte en del uro i de internationale brigader. Franco vandt langsomt sejren med sikkerhed, ved godt hjælp af tyske og italienske tropper. Den 26. januar 1939 marcherede Franco ind i Barcelona, og i april kunne han nu proklamere, nu var kampen imod de røde endt, og at Franco vandt kampen med en stor sejr.
Hugh Thomas har i ” The Civil War” har fortaget en kritisk vurdering af angivelserne, og er kommet frem til et resultat, om at antallet af de dræbte ligger omkring 410.000. 25.000 civile anslås at være dræbt ved luftbombardementer. Resten var ofre for begge sider.
200.000 døde af sygdomme og sult. De havde ikke tid til at passe sig selv, hverken spise eller drikke. De havde ikke en eneste minut til det.
Efter krigen sluttede med den spanske borgerkrig, krigen fik den store betydning ved at være en slags opvarmning af 2. Verdenskrig. Det har så vist sig at Tyskland og Italien har været mere interesseret i krigen, end egentlig fred.

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License